IMPERIETS TROPPER

EN SCI-FI-GYSER OM VORES FRYGT FOR INVASIVE FORTÆLLINGER
Sammen med tre kinesiske skuespillere kaster fix+foxy sig ud i at afdække tidens imperier og deres tropper.
Verden er bygget på imperier. Imperier opstår, vokser, bryder sammen og bliver overtaget af andre imperier. Imperierne er mange og deres tropper er overalt. Men du kan ikke altid se dem. De kryber ind, helt tæt på, uden at du bemærker det. Måske er de her allerede…
Scenen er en lejlighed et sted i verden
I en lejlighed, som er så IKEA, at den lige så godt kunne ligge i Stockholm som i Shanghai, sidder tre kinesiske skuespillere. De får ofte fortalt, at de er en del af et imperium, som er i gang med at overtage hele kloden. Men hvem er egentlig den invasive art? Er vi allerede styret af indtrængende økonomiske imperier, som gennem burgere, kaffe, møbler eller teknologi langsomt har overtaget vores liv og tanker? Imperier, som for længst har fundet ud af, at alt handler om at dominere. For kun den stærkeste overlever.
IMPERIETS TROPPER er inspireret af den amerikanske sci-fi-film ”Invasion of the Body Snatchers”. Oprindeligt var det en amerikansk propagandafilm, der med Hollywoods populære og effektfulde gysergreb skulle advare mod kommunismens nedbrydning af vestligeværdier.
Medvirkende Yik-Sau Chung, Robin Khor Yong Kuan og Zenghao Yang
Ide og iscenesættelse Tue Biering
Scenografi Johan Kølkjær
Lyddesign og komposition Daniel Fogh
Lydteknik Jes Theede
Lysdesign Balder Nørskov
Dramaturg Cille Melgaard
Assisterende instruktion Katinka Hurvig Møller
Kostumer Clara Bisgaard
Rekvisitter Mille Carla Lorentzen Kristensen
Praktikanter Léa Falconnet, Aurélie Alessandroni
Scenografassistent Mai Katsume
Forestillingsledelse Svante Huniche Corell
Konsulent Fabrizio Massini
Research Nannan Chen
Kommunikation Anne Bennike
Produktionsleder Anne Balsma
Producent Annette Max Hansen